Traditioner
 
 
Christianshavns Døttreskole lægger vægt på fællesskab. Eleverne skal lære at tage hensyn til hinanden og være hjælpsomme. Man skal kunne overskride egne grænser og give sig hen i fællesskabet.

Skolens virke beror på en kristen – humanistisk tankegang. Eleverne skal forholde sig til de værdier og traditioner, der præger vores kultur.

Christianshavns Døttreskole har et tæt samarbejde med Vor Frelsers Kirke, som daterer sig tilbage til skolens oprettelse og til, da N. F. S. Grundtvig var præst ved kirken og i en længere periode bestyrelsesmedlem på skolen.

I dagligdagen udmønter det sig i, at vi hver morgen alle er samlet til morgensang. Her synger vi årstidens sange, salmer, historiske sange og moderne børne/ungdomssange, ligesom vi beder ”Fadervor”. Det skal ses som led i børnenes dannelse, men også fordi det giver alle en god rolig start på dagen. Eleverne planlægger 2 gange om ugen på skift små indslag til gennemførelse af morgensamværet, det er væsentlig for os, at eleverne lærer at stå foran andre samt at tilhørerne/tilskuerne levende følger deres kammerater.
 
 
Døttreskolens sang anno 2009

Tekst: Stig Christensen
Musik: Camilla Bloch.


1. Her ved Vor Frelsers Kirke
ligger vi lunt i ly.
Det strålende gyldne tårn, der
rejser sig stolt mod sky.

Vi er vor Døttreskole
frihed i ånd og ord.
Gammelt og nyt forenes.
Kundskaber spirer, gror.

2. Du er vor Døttreskole.
Idéen om ligeværd
du fødtes af lighedstanken,
så lev – og leg – og lær.

Vi er vor Døttreskole
Frihed i ånd og ord.
Gammelt og nyt forenes.
Kundskaber spirer, gror.

3. Du er vor Døttreskole
Du bli´r vort væsens rod.
Du bli´r i vore tanker
efter vi dig forlod.

Vi er vor Døttreskole.
Frihed i ånd og ord.
Gammelt og nyt forenes.
Kundskaber spirer, gror.

4. Du er vor Døttreskole.
Har udsyn som Odins ravn.
Du er vor fremtidsskole
på Christians Christianshavn.

Vi er vor Døttreskole
Frihed i ånd og ord.
Gammelt og nyt forenes.
Kundskaber spirer, gror.



Skolens gamle sang
 
Tekst: Berta Eschen
Musik: P. E. Lange - Müller

Alt har jeg levet i hundrede år
vogtet de slægter, der kommer og svinder,
skærmet dem trygt, medens dagene går,
elsket dem alle, mens årene rinder.

Barnlige tanker og barnlige sind
voksed sig stærke i kundskabens rige;
varsomt jeg førte til alvor dem ind,
bød dem med sandhed mod målet at hige.

Tiderne skifted til frihed fra tvang,
fortid og fremtid tog livtag i nuet;
skælved jeg end under kamplurens klang,
aldrig min higen mod sandhed blev kuet.

Husk da, du slægt, som i nutiden står,
du skal mod fremtiden vejene finde;
når du i sandhed og troskab kun går,
da er du med til at værne mit minde.

Berta Eschen, 1929