Skolens vedtægter


For Den Selvejende Institution Christianshavns Døttreskole (CD) som vedtaget på medlemsmødet den 5. april 2006 og godkendt af Undervisningsministeriet den 8. november 2006.

I. Skolens navn, oprindelse, adresse, hjemsted og status.

§ 1.
Stk. 1. Skolens navn er: Den Selvejende Institutution Christianshavns Døttreskole. Skolen er oprettet den 2. december 1799.

Stk. 2. Skolens hjemsted er Københavns Kommune. Skolen driver virksomhed fra adressen Dronningensgade 67, 1420 København K.

Stk. 3. Skolen er en selvejende uddannelsesinstitution, der i sit virke er uafhængig. Skolen har CVR- nr. : 53 28 99 16.

II. Skolens formål.

§ 2.
Stk. 1. Skolens formål er at drive privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m..v.

Stk. 2. Skolen skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 3. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Stk. 4. Det er endvidere skolens formål at drive virksomhed på følgende grundlag:
I erkendelse af, at skolegangen er et led i det enkelte barns hele udvikling og opdragelse, lægges i undervisningen og skoleliv vægt på at eleverne:
Efter evner og anlæg tilegner sig nyttige kundskaber og gode arbejdsvaner,
får stimuleret deres fantasi og skaberevne,
udvikler personlig ansvarsfølelse og respekt for andre menneskers værd,
opdrages og motiveres til at virke i og for det menneskelige fællesskab.
Stk. 5. I samværet med eleverne lægger skolen endvidere vægt på et overskueligt trygt miljø, samt et åbent og tillidsfuldt forhold forældre, lærere og elev imellem.

Stk. 6. I sit arbejde bygger skolen på en kristen, humanistisk livsholdning.

III. Skolens bestyrelse og leder.

§ 3.
Stk. 1. Skolens bestyrelse vedtager den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift - herunder forvaltningen af de statsligetilskud er i overensstemmelse med skolens vedtægt og med de til enhver til gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler.

Stk. 2. Skolens leder varetager den daglige pædogogiske ledelse af skolen. Skolens leder har tillige ansvaret for, at den dag lige drift af skolen er forsvarlig og i overensstemmelse med gældende regler og vilkår.

Stk. 3. Bestyrelsen består af 8 medlemmer, som vælges af og blandt forældrene til elever på skolen på ordinære forældrekredsmøder, idet bemærkes, at samtlige bestyrelsesmedlemmer vælges i henhold til reglerne i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende.
Forældrene skal have mulighed for at vælge mindst en suppleant, som automatisk optages i bestyrelsen, hvis en eller flere forældrerepræsentanter træder ud af bestyrelsen.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er 2 år, idet 4 af ovennævnte medlemmer afgår efter tur hvert år. Genvalg kan finde sted. Udtræder et medlem uden for tur indtræder suppleanten.

Stk. 5. Forældrekredsen kan på et forældrekredsmøde afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, såfremt dagsordnen for mødet indeholder et punkt om afstemning om afsættelse af et eller flere bestyrelsesmedlemmer med angivelse af at afsætte sker ved almindelig stemmeflertal.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.

Stk. 7. Bestyrelsen bør så vidt mulig have en afballanceret sammensætning af kvinder og mænd jfr. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 8. Skolens ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsen, når disse samtidigt er medlem af forældrekredsen. Skolens leder, viceinspektør, lærerrådsformand og tillidsmand deltager normalt i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret. Ved behandling af enkeltsager, der vedrører personer i skolens ledelse, d.v.s. skoleleder eller viceinspektør, eller enkelte ansatte, kan bestyrelsen suspendere mødedeltagelsen for en, flere eller alle de pågældende.

Stk. 9. Bestyrelsen medlemmerne er ikke ved udøvelsen af bestyrelseshvervet undergivet, beslutninger truffet af forældrekredsen, bortset fra de tilfælde, hvor der i nærværende vedtægt er tillagt forældrekredsmødet kompetencer jrf. § 3, stk 5, §3,stk 21, §10 stk.1 og §11 stk. 2.

Stk. 10. Bestyrelsen konstituerer sig selv af bestyrelsens midte med formand og næstformand for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Næstformanden træder i formandens sted ved formandens forfald.

Stk. 11. Bestyrelsesmedlemmerne skal være myndige, og mindst et flertal, herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.

Stk. 12. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 13. Bestyrelsesmedlemmerne kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk. 14. Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikligt, hvis medlemmet ikke længere opfylde habilitetsbetingelserne i de i §2, stk. 1 nævnte regler for at være medlem af bestyrelsen jrf. §5, stk. 6 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 15. I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden, for eksempel ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Hvis dette ikke er muligt, skal der udpeges eller vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af perioden.

Stk. 16. For bestyrelsen, lederen, andre ansatte ved skolen samt de(n) tilsynsførende gælder i øvrigt bestemmelserne i for valtningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 17. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er mødt personligt frem. Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflertal bortset fra de nedenfor i stk. 21 angivne beslutninger vedrørende fast ejendom. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller ved brev. Ved stemmelighed er formandens – og i dennes fravær næstformandens – stemme udslagsgivende.

Stk. 18. Bestyrelsen skal føre protokol over sine beslutninger. Ethvert bestyrelsesmedlem har ret til at få ført sin afgivende mening til protokols. Protokollen skal underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Konstateret inhabilitet skal indfører i protokollen.

Stk. 19. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed, der mindst skal indeholde bestemmelser om, hvordan indkaldelsen til bestyrelsesmøder skal ske.

Stk. 20. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder og skolens øvrige personale. Kompetencen til at ansætte og afskedige skolens øvrige personale kan bestyrelsen delegere til skolens leder, idet skolelederen dog, uden at delegation er nødvendig, til enhver tid på egen hånd kan ansætte og afskedige vikarer og andet midlertidig medhjælp til kortvarig tjeneste.

Stk. 21. Bestyrelsen og forældrekredsmødet træffer i fællesskab beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Til bestyrelsen vedtagelse kræves at mindst 2/3 medlemmerne stemmer for. Til forældrekredsmødet vedtagelse kræves mindst almindelig stemmeflerhed uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer jfr. §7, stk. 7.

Stk. 22. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af skolepengene og størrelsen af forældrebetalingen for skolefritidsordningen samt træffer beslutning om ethvert andet overordnet spørgsmål om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om jfr. dog §3 stk. 2, §3, stk. 5, §3 stk. 21, §10, stk. 1 og §11, stk. 2.

IV. Regnskab m.v.

§ 4.
Stk. 1. Skolens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes et retvisende årsregnskab for skolen i overensstemmelse med regler.

Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for, at årsregnskabet underkastes betryggende revision i overensstemmelse med gældende regler.

Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig for, at et revideret og originalt underskrevet regnskab samt revisionsprotokoller sendes til undervisningsministeriet inden udløb af den af ministeriet fastsatte tid. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskriver regnskabet og afgive erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab.

Stk. 5. Bestyrelsen vælger skolens revisor.

Stk. 6. Forældre til elever og fastansatte ved skolen har altid ret til af få kendskab til budgetter, regnskaber og revisionsprotokol, som er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække denne ret til andre. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne om tavshedpligt i forvaltningsloven, kan dog ikke videre gives.
V. Forældrekreds, valg af tilsynsførende m.v. og forældrekredsmøde

§ 5.
Stk. 1. Forældrekredsen består af forældre til børn på skolen.

Stk. 2. Forældrenes rettigheder i medfør af denne vedtægt og lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilkommer den eller de personer, der har forældremyndighed over eleven eller barnet i pleje, idet den der har eleven i pleje dog ikke kan træffe beslutning om skolegangens begyndelse og varighed.

Stk. 3. Skolen fører lister over de personer, som har tilmeldt sig som hørende til forældrekredsen. Listen ændres kun efter begrundet – om nødvendigt tillige dokumenteret – skriftlig anmodning herom med efterfølgende behørig underretning til den eller de personer, der optages henholdsvis slettes på listen.

§ 6.
Stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal vælge en eller flere personer eller kommmunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt dansk, regning/matematik og engelsk, og med at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt med at undervisningssproget er dansk.

Stk. 2. Bestyrelsen er tillige ansvarlig for, at der gives Undervisningsministeriet og kommunen underretning om, hvem der er valgt som tilsynsførende, at kommunen anmodes om at varetage tilsynet, hvis forældrekredsen ikke vælger tilsynsførende, og at forældrekredsen får underretning om årlige tilsynserklæring.

Stk. 3. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forældrekredsen fastsætter retningslinjer for forældrekredsen eget tilsyn med skolens almindelige virksomhed herunder med, at skolen giver en undervisning der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

§ 7.
Stk. 1. Ordinært forældrekredsmøde afholdes hvert år på skolen eller et andet sted i hjemstedskommunen inden udgangen af april måned. Medlemsmødet indkaldes af bestyrelsen ved almindelig brev, e-mail eller anden sikker forsendelse med mindst 21 dages varsel med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen til ordinært forældrekredsmøde skal minds indeholde følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Bestyrelsen forelægger det reviderede og godkendte årsregnskab til orientering.
4. Bestyrelsen forelægger det vedtagne budget til orientering.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, jfr. §3, stk. 3 og 4.
6. Indkomne foreslag,
7. Eventuelt.

Stk. 2. På forældrekredsmøder, hvor der vælges tilsynsførende jfr. §6, stk. 1, suppleres dagsordenen med følgende punkter:
1. Fastsættelse af funktionsperioden (højst 4 år) for skolens tilsyndførende.
2. Beslutning om, hvorvidt tilsynet skal udføres af en eller flere personer af kommunalbestyrelsen.
3. Fastsættelse af det højeste antal tilsynsførende og eventuel opdeling i tilsynsaktiviteter.
4. Valg af tilsynsførende.

'Stk. 3. Forslag, som ønskes behandlet på det ordinære forældrekredsmøde, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1.marts. Forslag skal bekendtgøres for forældrekredsen senest ved indkaldelsen af forældrekredsmødet.

Stk. 4. Af indkaldelsen skal fremgå gældende regler for valg af bestyrelsesmedlemmer/tilsynsførende, i de år hvor der skal ske valg af tilsynsførende, samt tilsynsregler. For begge valg gælder, at det af indkaldelsen bl.a. skal fremgå, at enhver forælder har ret til at foreslå kandidater på mødet.

Stk. 5. Hvert medlem har kun en stemme. Bestyrelsen er ansvarlig for at påse, at det alene er personer, der tilhører forældrekredsen, der stemmer.

Stk. 6. Der kan gives fuldmagt til en person, med hvem man har fælles forældremyndighed over et barn på skolen.

Stk. 7. Forældrekredsmødet er beslutningsdygtig, uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Forældrekredsmødet træffer beslutninger ved almindelig stemmerflertal, bortset fra beslutning om nedlæggelse af skolen § 11, stk. 2.

Stk. 8. Forældrekredsen træffer selv afgørelsen om, hvorvidt personer uden for forældrekredsen kan deltage i forældrekredsmøder, og i givet fald hvilke personer.

Stk. 9. Skolens ansatte samt kandidater til bestyrelsen og til tilsynsførende kan ikke være dirigent på forældrekredsmøder.

Stk. 10. Der skal føres protokol over det på forældrekredsmødet vedtagne. Protokollen skal underskrives af dirigenten.

Stk. 11. Valghandlinger skal være hemmelige, hvis et eller flere medlemmer af forældrekredsen ønsker det.

Stk. 12. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer og tilsynsførende kan hver forælder afgive stemme på det antal medlemmer, der skal vælges til bestyrelsen, henholdsvis på et antal personer svarende til det besluttede højeste antal tilsynsførende.

Stk. 13. Kandidater er valgt i rækkefølge, efter størrelsen af de personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.

Stk. 14. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og tilsynsførende kan finde sted.

Stk. 15. Ekstraordinært forældrekredsmøde kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages og højst 21 dages varsel. Indkaldelsen skal angive dagsordenen for forældrekredsmødet. Ekstraordinært forældrekredsmøde skal indkaldes af bestyrelsen, når 2 medlemmer af bestyrelsen eller 10 medlemmer af forældrekredsen skriftligt kræver det. Indkaldelsen sker ved ordinært forældrekredsmøde. Indkaldelsen til mødet skal udsendes med angivelse af dagsorden inden 14 efter, at bestyrelsen har modtaget medlemmernes opfordring.

Stk. 16. Forældrekredsmødets kompetancer er anført i § 3, stk 3, st. 5, §3, stk. 21, §6, §7, §10, stk. 1 og § 11, stk. 2.

VI. Skolens drift

§ 8.
Stk. 1. Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud og ved egendækning herunder skolepenge for eleverne og forældrebetaling for skolefritidsordning efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. og eventuelt ved bidrag fra andre.

Stk. 2. Skolens midler må kun komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 3. Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen.

Stk. 4. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.

Stk. 5. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og tage skyldige økonomiske hensyn.

Stk. 6. Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og må ikke anbringes på konti m.v. som andre end skolen har rådighed over.

VII. Tegningsret

§ 9.
Stk. 1. Skolen tegnes enten af bestyrelsens formand og skolens leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand.

Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning eller andre dispositioner over skolens faste ejendomme kræves underskrift af 5 af bestyrelsens medlemmer, heriblandt bestyrelsens formand og næstformand.

Stk. 3. Tegningsretten kan ikke deligeres, og der kan ikke gives prokura jfr. dog stk. 4


Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at skolelederen i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse.

VIII. Ændring af skolens vedtægt.

§ 10.
Stk. 1. Bestyrelsen og forældrekredsmødet træffer i fællesskab beslutning om vedtægtsændringer. I begge organer sker vedtagelse ved simpel stemmeflerhed under hensyn til antallet af fremmødte medlemmer jfr. §3, stk. 17, 1. pkt. og §7, stk. 7.

Stk. 2. Skolens vedtægt samt fremtidige vedtægtsændringer skal godkendes af Undervisningsministeriet for så vidt angår bestemmelser om skolens styrelse og økonomiske forhold.


§ 11.
Stk. 1. I tilfælde, hvor bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, har bestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om skolens nedlæggelse. Beslutning træffes efter regler i §3, stk. 17, 1. pkt.

Stk. 2. Bortset fra det foran i stk. 1 nævnte tilfælde træffer forældrekredsen beslutning om skolens nedlæggelse. Til vedtagelse af forslag om nedlæggelse kræves, at et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer.

Stk. 3. Ophøre skolen med at drive skolevirksomhed efter bestemmelserne i §2, stk. 1 og 2, skal den nedlægges.

Stk. 4. Det påhviler bestyrelsen at orienterer forældrekredsen om beslutning om nedlæggelse og om grundlag herfor. Orienteringen skal ske umiddelbart efter beslutningen om nedlæggelse er truffet.

Stk. 5. Det påhviler bestyrelsen at give Undervisningsministeriet og kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, meddelelse om skolens nedlæggelse.

Stk. 6. Det påhviler bestyrelsen at orientere Undervisningsministeriet, hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.

Stk. 7. Bestyrelsen har ansvaret for besvarelsen af skolens aktiviteter og for,at den økonomiske opgørelse i andledning af skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten.

Stk. 8. Eventuelle overskydende midler skal med Undervisningsministeriet godkeldelse anvendes til skoleformål, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler.

Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen at fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler, herunder at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten.

-ooOoo-

Således vedtaget på ordinært forældrekredsmøde den 29. september 2005, ekstraordinært forældrekredsmøde 25. oktober 2005 og bestyrelsesmøde den 29. august 2006 i henhold til bemyndigelse fra forældrekredsmøde afholdt den 5. april 2006.

 

Godkendt af Undervisningsministeriet den 8. november 2006.